Pris & Praktik

TAK FOR INTERRESSEN.

Af de unge der skal konfirmeres i 2026, der vil tilbuddet om at blive selvfirmeret, udelukkende blive givet til de Bornholmske unge. Informationsmøde/opstartsmøde er stablet på benene og planlagt til d. 12. maj kl. 17-18 i lokalerne hos MARIES på havnen i Nexø. Tilmelding er nødvendig og sker via info@selvfirmation.dk eller på sms til 91524942.
(Da holdene i år kører lidt anderledes, har jeg valgt at dedikere denne praktikside til den kommende opstart for Selvfirmation i København til næste år - skulle du sidde og mangle information om holdet med opstart i september 2025, så kontakt mig via kontaktformularen - så sender jeg mere info jeres vej.)

For fra næste år -2026- startes der selvfirmations-hold i hovedstaden og herved tages startskudet med de unge, der skal konfirmeres i 2027.
Da undervisningsforløbet lægger sig, som den konfirmationsforberedelse vi kender fra den kirkelige konfirmation, vil undervisningen starte i september 2026 og afsluttes med ceremonier i april og maj 2027.

PRISEN FOR HELE FORLØBET ER 6.900kr.

Prisen inkluderer 25 undervisnings moduler a ca. 2 timer fra september til april / maj – en højtidelig og garanteret betydningsfuld ceremoni og en gavnlig gave til den unge.


UNDERVISNINGEN:

Der vil blive startet 4 hold a 10 unge.

Den nøjagtige lokation for undervisningen af de nye hold i København vil være fastlagt inden tilmeldingen åbner d. 1. marts 2026.

Undervisningen vil starte i midt september 2026 og lægge sig en gang om ugen i perioden frem til ceremonien. Skolernes ferier er naturligt undtaget.

Hvis du skulle undre dig over, hvorfor der er flere undervisnings moduler end emner, skyldes det, at nogle emner fylder mere end et modul.

Tilmeldingen lukker d. 31. maj 2026, eller når holdene er fyldt.

CEREMONIEN:

Efter endt undervisningsforløb, skal det absolut markeres, at de kære unge, er klar til at tage et skridt tættere mod voksendommen.
Der stilles garanti for højtidelighed og der stilles garanti for, at denne dag aldrig bliver glemt.

Ceremonien er en utrolig vigtig del af forløbet - det er denne markering, der virkelig rusker en del af den ny lærte viden på plads og gør mange af de snakker, jeg har med de unge, til virkelighed.
For at optimere effekten, skal der sørges for at ceremonien bliver personlig for den enkelte - derfor bliver der holdt 1 ceremoni pr. 5. unge. Det betyder at hvert hold bliver delt op i to ceremonigrupper.

Helt kort: 1 hold af 10 unge = 2 ceremonier af 5 unge + familier.

Dette giver samtidig plads til, at de unge kan have en større gruppe af deres familie med - der vil blive taget udgangspunkt i 20pers. pr elev. Nogle unge kan have behov for færre pladser - dette vil så resultere i, at andre kan få tilbudt flere.

Som med undervisningen, der vil den præcise lokation for ceremonien være fastlagt inden tilmeldingen åbner 1. marts 2026.

OPSTARTS- OG INFORMATIONSMØDER:

I modsætning til så mange andre, har jeg valgt at det fysiske infomødet afholdes som et opstartsmøde. Det er ofte rart at de unge og ikke mindst I forældre, kan hilse på hinanden, inden vi starter forløbe - og så giver det jer mulighed for at hilse på mig og mig mulighed for at hilse på jer. Det er også førhen sket, at der er blevet aftalt indbyrdes samkørsel i forhold til, hvis nogen bor lidt væk fra undervisningsstedet. Samtidig skal der aftales procedure for kontakt ved udeblivelse og ikke mindst vigtigheden i, at man arbejder på det emne man udebliver fra, derhjemme - hertil er der lavet materiale.

Dette forløb er et hjertebarn for mig og I kan være garanteret at jeg yder en indsats for, at de unge skal få mest muligt ud af forløbet - fra undervisning til ceremoni - men samtidig sørger for, at det bliver en fornøjelse for dem, at være en del af selvfirmations fælleskabet.

INFOMØDE FØR TILMELDING vil blive afholdt i to omgange over teams. I skal dog regne med, at det udfolder sig mest som en spørgerunde. Jeg har lagt visioner, ideer og næsten alt information om undervisningen tilgængelig her på siden - så det er blot til, hvis der skulle være uopfyldte spørgsmål hos jer.
Datoerne lægger her på siden inden d. 1. februar.

Jeg kan dog kontaktes hele året rundt via kontaktformular.

RETNINGSLINJER:

Jeg ønsker at forløbet skal være en rar, lærerig og udviklende rejse for alle deltagende. Derfor ses det helst, at de unge mennesker som vælger at blive SELV-firmeret, vælger dette af egen lyst. Den unge skal selv kunne mærke en lyst til at deltage i forløbet. 
Dette er nødvendigt i forhold til ønsket om at skabe et miljø, hvor tryghed og læring er i fokus. Samtidig forventer jeg, at man kan finde ud af at opføre sig ordentligt og ikke mindst tale ordentligt til de andre deltagende.

Computer bedes medbringes og vil blive brugt aktivt i dele af undervisningen. Mobiler vil ikke blive brugt og vil forventes at være på lydløs og ikke fremtrædende til undervisninger.


Et unikt øjeblik i Melsted. Kreeret af en unik Elisabeth (...)
Selvfirmation er et fantastisk og super relevant alternativ til den kirkelige konfirmation og noget alle unge mennesker - uanset trosretning iøvrigt - i den grad burde gennemgå. Den største anbefaling herfra!
— Magnus Laier Sonne, far til selvfirmand 2024.