
Kære unge menneske
Tiden flyver og næste år er det din tur til at markere, at du nu går fra barndom til ungdom. Du glæder dig sikkert til den store fest og du og dine venner har måske allerede drøftet mange detaljer og snakket om hvordan det skal foregå.
Før i tiden var konfirmationer noget man gjorder i kirken - men i takt med at kristendommen ikke fyldte så meget i vores hverdag, der blev det for mange ret fremmed, at skulle stå i en kirke og bekræfte sin tro på gud.
Så jeg har et forslag. Vi kan tage alt det bedste fra den konfirmation vi kender fra kirken og så gøre det lidt mere relevant og ikke mindst mere brugbart.
Forestil dig at komme med på et sjovt læringsforløb, som giver dig en masse redskaber og værktøjer til at håndtere livet og alt det byder på.
Et forløb der giver dig muligheden for at invitere din familie og dine venner med til en virkelig flot ceremoni og vigtigst af alt - GIVER DIG EN ÆGTE GRUNDT TIL AT FEJRE OG HOLDE FEST – nemlig at du er blevet klogere og har fået en større forståelse for dig selv og at du til din konfirmation, vil føle dig stærkere som menneske og føle at du har en masse gode værktøjer, du kan bruge til at klare dig godt i livet. Og lige netop dét, er da noget at fejre!
På SELV-firmations forløbet skal du gå til undervisning på samme vis, som hvis du skulle kirkeligt konfirmeres. Vi kommer til at mødes en gang om ugen fra efteråret og indtil konfirmationsdagen i foråret. Vi skal hygge os og have det sjovt, men mest af alt skal vi sammen se, om vi kan blive klogere. Ikke klogere på den måde du bliver klog i skolen – vi skal blive klogere på livet.
Vi skal have fokus på hvem vi er og hvilke mennesker vi gerne vil være i fremtiden. Vi skal snakke om store emner som døden, usynlige ubalancer og sex. Vi skal snakke om det at have forskellige meninger og jeg vil hjælpe dig til at få redskaber, så du kan finde modet til, at stå ved de ting du mener og synes. Vi skal øve os på at håndtere nervøsitet, så du kan blive klar til fx at skulle holde en tale til din konfirmation og meget mere.
Alt sammen gør vi, så du kan føle dig godt klædt på til det liv, der ligger foran dig.
Det hele afsluttes med en højtidelig ceremoni, som bliver din konfirmation. Det skal være stort og det skal være flot. Vi skal tage flot tøj på, invitere familie og venner og sammen finde ud af hvordan vi sørger for, at I får den bedste dag. Til din konfirmation skal du kun bekræfte troen på dig selv og alt din awesomeness.
Du kan læse meget mere om ceremonien og selve forløbet under PRIS & PRAKTIK, samt blive lidt klogere på de emner forløbet vil byde på under EMNER.
Hvis du sidder med nogle spørgsmål, må du meget gerne ringe eller skrive til mig.
Jeg håber du har lyst til at tage dine venner under armen og komme og studere livet med mig. Så kan vi i fællesskab planlægge den fedeste ceremoni og sørge for at din og de andres store dag bliver helt speciel.
Dbh. Elisabeth.
“Vi skal blive klogere på hvem vi er og hvilke mennesker vi gerne vil være i fremtiden.”