Kære forældre

Du er med stor sandsynlighed landet her, fordi dit engang så lille barn, efterhånden ikke er så lille igen. De vokser hurtigt og nu kan du snart ikke kalde dit unge menneske et barn længere – dette kalder traditionen tro på markering og fejring.

Men hvad er det egentlig der skal markeres?

Selvfirmations forløbet har udgangspunkt i, at markeringen først og fremmest udspringer af, at vores unge nu hopper fra bagsædet af livets bil og op foran. Indtil nu har vi forældre haft plads på førersædet og både styret og taget ansvar for barnet. Nu skal de unge selv op foran. Nogle hopper måske direkte til førersædet, hvor de voksne stadig har en hånd på rettet - men den unge kan herfra, hvis de vil, hive bilen i en ny retning. Andre tager det lidt mere roligt og starter med at kravle op på passagersædet, hvorfra de selvfølgelig har meget større mulighed for, at guide bilens retning. Begge ryk bringer med sig et større ansvar.

Gennem viden og hertil hørende redskaber til at bruge denne viden, kan enhver blive godt rustet til at klare de mange udfordringer og det til tider store pres, livet nu engang bringer med sig. Unge mennesker er ingen undtagelse. Livet er en rutsjebanetur, som går både op og ned og ens følelser følger herefter. Men man kan godt træne sig selv til at holde fatning, så man ikke mister pusten på hverken op- eller nedturene – det kræver først og fremmest opmærksomhed. 

Verden løber derudad og nutidens unge mennesker har mere at skulle forholde sig til, end nogen generation før dem har oplevet. Presset de føler er stort og flere undersøgelser viser, at mange af vores unge mennesker mistrives.

Det skal vi have lavet om på!

Jeg vil gerne tilbyde dit barn at komme med på en læringsrejse. En rejse hvor der gennem spørgsmål og undren, vil blive skabt bevidsthed.

Jeg vil hen over 25 uger arbejde med de unge. De vil ikke blive undervist ud fra en facit-teori, men vil gennem spørgsmål blive opfordret til at undersøge udvalgte emner og derigennem danne deres egne meninger og deres egne synspunkter. Vi skal sætte spørgsmålstegn ved livet – ved vores følelser – de måder vi agerer på – de måder vi tænker på - og sammen blive klogere og mere bevidste på os selv og det ansvar vi bærer for vores eget liv. De unge vil blive guidet til at lære dem selv bedre at kende. Der vil blive sat fokus på hvem de er og hvilket menneske de ønsker at være i fremtiden. Vi skal snakke om at livet gør ondt – så de kan forberede sig. For en storm laver altid mindre skade, når man har taget sine forholdsregler – følelsesmæssigt stormvejr er ligeså. Nogen vil måske mene at det er pessimistisk at fokusere på, at livet kan og vil gøre ondt fra tid til anden – men det er vel nærmere realistisk?

Efter at de unge har studeret livskundskab i 25 uger, så er rammerne lagt for at have noget at fejre. De unge vil stå styrkede tilbage, med en bedre forståelse af hvem de selv er, en større tro på at de kan hvad de vil og ikke mindst en klarhed i forhold til at den kommende markering og fejring, er i anledning af, at de nu er et skridt tættere på at være selvstændige individer – og at der med den overgang også følger mere ansvar for dem selv og de beslutninger de i fremtiden vil træffe. Markereingen vil foregå gennem en højtidelig ceremoni hvor familie og venner selvfølgelig er inviteret.

Du kan læse meget mere om ceremonien og selve forløbet under PRIS & PRAKTIK, samt blive lidt klogere på de emner forløbet vil byde på under EMNER.

Herefter er du meget velkommen til at kontakte mig, hvis du sidder tilbage med nogle spørgsmål.

Dbh. Elisabeth Sofie.